Operationer

Operationer

Hver anden torsdag foretages mindre kirurgiske indgreb i fuld bedøvelse. Disse dage kommer speciallæge i anæstesi Tormod LaBianca til klinikken for at bedøve. Det er ørelæge Bettina Berner, der står for alle indgrebene.

Når du eller dit barn skal i fuld bedøvelse er det vigtigt at følge faste- og tørstereglerne, da vi ellers ikke kan bedøve dig/dit barn: Ingen mad (inkl. mælk) i 6 timer før aftalte mødetidspunkt, og ingen vand i de sidste 2 timer inden operationen. 

I fuld bedøvelse udføres to operationer: tubulation (dræn i ørerne) og adenotomi (fjernelse af polypper). Derudover kan der også være andre grunde til undersøgelse i fuld bedøvelse, hvilket i alle tilfælde vil være efter aftale med ørelægen.

På operationsdage må der ikke medbringes mad og drikke på klinikken.

Tubulation (dræn i ørerne)

  • Operationen foregår smertefrit i helbedøvelse. Det er derfor vigtigt, at fastereglerne overholdes (se ovenfor). Forældre er med på operationsstuen, når barnet bedøves.
  • Det forventes, at opholdet på klinikken vil vare omkring 1 time.
  • Når I kommer hjem, må barnet spise og drikke som vanligt, dog bør der startes forsigtigt for ikke at fremprovokere opkastning. Barnet skal hele dagen være under voksenopsyn.
  • Ved smerter må der gives panodil svarende til alder og vægt.
  • Ved flåd fra ørerne gives ciloxan (øredråber), som skal afhentes på apoteket inden operationen. Recept til dette ligger på recept-serveren, og ciloxan kan derfor afhentes på alle apoteker.
  • Kontrol på klinikken i den følgende uge, og efterfølgende hver 6. mdr. Ved problemer kontakt da klinikken eller 1813.
  • Svømmehal/pool: pause i to uger (må gerne komme i bad derhjemme). Hvis der tidligere har været mellemørebetændelse, anbefales der pause med svømmehal/pool så længe der er dræn. Hvis der ikke har været infektioner, kan børnene godt komme i svømmehal/pool, men der er en infektionsrisiko.
  • Små tynde huer anbefales forår og efterår. Vinterhuer om vinteren/når det er koldt.
  • For information om dræn:  Dræn i ørene
  • Sundhed.dk har lavet en lille film om det at få anlagt dræn. Find videoen her:  Video om dræn

 

Adenotomi (fjernelse af børnepolypper)

  • Operationen foregår smertefrit i helbedøvelse. Det er derfor vigtigt, at fastereglerne overholdes (se ovenfor). Forældre er med på operationsstuen, når barnet bedøves.
  • En halv time inden operationen gives panodil stikpille svarende til alder og vægt.
  • Det forventes, at opholdet på klinikken vil vare omkring 1 time.
  • Efter operationen kan der være kvalme, opkastninger, begrænset blødning fra næse/mund, balanceusikkerhed og almindeligt ubehag. Derfor skal barnet være under voksenopsyn resten af dagen
  • Ved hjemtransport skal der være to voksne.
  • Når barnet er kommet hjem, må det få lidt væske (saft eller vand). Lægges herefter til at hvile (bedst på maven eller på siden) og under voksenopsyn.
  • Når dit barn er helt vågen, må der spises is og yoghurt. Kun koldt og flydende resten af dagen. Begynd forsigtigt med mad og drikke for ikke at fremprovokere kvalme og opkast.
  • Ved smerter må der gives panodil svarende til alder og vægt.
  • Dit barn skal blive hjemme resten af dagen.
  • I tilfælde af voldsom blødning eller blodige opkastninger kontakt da klinikken eller 1813.
  • For yderligere information om børnepolypper: Børnepolypper